Enzo´s sidste sneppe.

Enzo´s sidste sneppe.

Søndag d. 28. december 2014, var en af de jagtdage, jeg ikke vil huske tilbage på med glæde.

Enzo II vom Liether Moor 20 februar 2010 - 28 december 2014

Vejret til den traditionelle julejagt var perfekt, nogle få graders frost og høj solskin. Stemningen var god og alle jægere forventningsfulde til jagtens forløb og aftenens efterfølgende middag i jagthytten.

Formiddagens såter forløb uden de store jagtlige situationer, og der blev kun skudt en enkelt sneppe.

Efter frokosten blev der i første såt set ræv, råvildt og sneppe, men der blev ikke nedlagt noget.

Anden såt over middag blev den sidste for Enzo II vom Liether Moor, min 5 årige ruhårede tyske hønsehund.

Midt i såten kommer Enzo tilbage til mig, med meget blod ud af munden, på halspartiet og forben. Enzo hyperventilerede meget og havde en svag rallen i åndedrættet.

Første tanke da jeg ser Enzo returnere til mig, er at han har taget et stykke anskudt råvildt, siden der er så meget blod, men næste tanke er at der er alt for meget blod til at dette kan være tilfældet.

Jeg når at råbe til min sidemand, at hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at nogen har ramt Enzo med et skud hagl.

I det samme kommer en sneppe flyvende bagud, og efter at min sidemand i drevet har skudt forbi, når jeg at skyde sneppen, som falder bag os.

Enzo virker apatisk og går stille bag mig, da vi går bagud for at finde sneppen. Jeg kalder på min sidemand på højre side og beder ham komme med sin hund for at finde sneppen med sin hund.

I det jeg finder sneppen, reagerer Enzo ved straks at apportere denne og jeg modtager sneppen fra ham. Enzo ligger sig straks ned og hyperventilerer nu endnu mere.

Den ene af driverne, som selv for et par år siden var udsat for at se sin hund ramt af 50 hagl, konstaterer at det ser meget dårligt ud med Enzo´s tilstand.

Jeg får kaldt jagtherren på radioen og beder ham straks komme med sin bil, hvorefter jeg bærer Enzo ud til skovvejen, hvor jagtlederen kommer med sin bil.

Vi ligger Enzo, som nu er meget afkræftet ind i bilen og jeg kører mod jagthytten for at finde min telefon og ringe til vagthavende dyrlæge. Dyrlægen kan fortælle mig, at jeg skal køre til Haderslev ca. 40 km borte.

Undervejs fornemmer jeg at der ikke er liv i Enzo, og holder derfor ind til siden, men kan heldigvis konstatere at han stadig ånder og ser på mig.

Ved ankomsten til Haderslev, modtager dyrlægen mig ved indgangen. Hun inspicerer Enzo i øjne og mundhule, og meddeler mig at hun ikke synes det ser lovende ud.

Vi bærer Enzo til røntgenrummet, hvor dyrlægen først ligger et drop med saltvand, hvorefter hun tager et røntgenbillede.

På røntgenbilledet af brystkassen, kan vi straks konstatere mindst to hagl i brystkassen, men hvad værre er, informerer dyrlægen mig om at det ser rigtigt dårligt ud, da hele brystkassen og bughulen er fyldt med væske og sandsynligvis blod.

Dyrlægen fortæller mig at hendes erfaring siger, at Enzo ikke har nogen chance for at overleve.

Først har jeg lidt svært ved at acceptere dette, da der er kommet lidt mere liv i Enzo efter at have fået indlagt drop, og jeg fortæller dyrlægen om min jagtkammerats tyske Ruhår, der overlevede 50 hagl i brystkasse, hals og hoved.

Under hele forløbet ser Enzo mig hele tiden ind i øjnene.

Dyrlægen forklarer mig, at med de skader, og al den væskesamling der er i brystkassen, så vil hun anbefale at vi lader Enzo sove ind, og efter kort tid tillader jeg hende at give den sidste sprøjte til Enzo.

En hård beslutning, men sikkert det bedste at gøre i denne situation.

Jeg beder dyrlægen om at attestere, at Enzo er blevet ramt af hagl, og at dette er dødsårsagen. Dette af hensyn til efterfølgende anmeldelse til Dansk Jagtforsikring. Vi bliver enige om ikke at tage flere røntgenbilleder, men dyrlægen konstaterer ved hjælp af en metaldetektor flere hagl i front og halsparti på Enzo.

Tilbage er kun at få betalt for de ca. 10 min. konsultation og røntgenbillede. Regningen lyder på 3.700 kr inkl. moms.

På trods af at jeg er ked af at have mistet en rigtig god jagthund og ven, fortæller jeg dyrlægen at jeg synes det er en helt ublu pris at betale for denne konsultation, og at jeg sagtens forstår at mange vælger at tage til Tyskland når det gælder dyrlæge besøg.

Dyrlægen er klar over den store prisforskel på tyske dyrlæger og danske, men undskylder med den højere løn i Danmark.

Da jeg kører tilbage med Enzo i bilen, overvejer jeg nu hvad jeg gør når jeg kommer tilbage til jagtselskabet. Jeg har undervejs talt med driveren som var til stede da vi konstaterede skaderne på Enzo. Han fortæller at jagtherren har talt med alle efter såten, og spurgt til hvem der har skudt til og ramt Enzo. Ingen har meldt sig, og jagten forsættes med sidste såt.

Inden jeg ankommer til jagthytten, beslutter jeg at jeg blot vil stille bilen jeg har lånt, tage min egen bil og køre hjem. Jeg ønsker ikke og kan ikke overskue at deltage i paraden eller aftenens middag.

Flere kommer hen til mig og viser deres omsorg og medfølelse.

Da jeg er kommet hjem, kommer to af jagtdeltagerne og gode venner ind forbi, og sammen med min veninde, taler vi lidt om hele situationen, og det at der ikke er nogen der har meldt sig som ansvarlige for uheldet.

Efter at have talt det igennem og desuden konsulteret en med erfaring fra Jægerforbundet, om det rent praktiske om anmeldelse til Dansk Jagtforsikring af uheld på jagten, beslutter jeg at tage tilbage til jagthytten og deltage i jagtens afsluttende middag i jagthytten.

Ved ankomsten til jagthytten fortæller jeg jagtherren, at jeg ønsker ordet når han har budt velkommen.

Da der er budt velkommen, fortæller jeg om min oplevelse under jagten, og at jeg selvfølgelig er ked af at have måttet sige farvel til min jagthund på grund af at den er blevet skudt under jagten.

Jeg informerer om at jeg gerne vil have fundet en ansvarlig for uheldet, men også at skytten måske ikke selv er vidende om at have ramt Enzo. Derfor vil jeg gerne at alle deltager i en undersøgelse før middagen, hvor alle fortæller, om de har skudt i såten med uheldet og om hvad de har skudt på.

Hvis nogen er vidende om at de har skudt Enzo, og måske har svært ved at sige det i andres påhør, er de også velkomne til at kontakte mig dagen efter inden kl. 1200, ellers vil jeg angive en politianmeldelse mod hele jagtselskabet, og på den måde måske kunne finde frem til en ansvarlig.

De fleste skytter kan melde om at de ikke har afgivet skud, og derfor ikke kan være skyld i uheldet.

Nogle af de der har afgivet skud, har skudt til snepper og har derfor sandsynligvis heller ikke været skyld i uheldet.

Fem mand har afgivet skud til råvildt i såten.

En har skudt tidligt i såten, og da jeg ved Enzo flere gange var tilbage hos mig, kan han heller ikke være den der har afgivet skuddet.

To har skudt på råvildt ud på en åben mark, og flere andre kan bekræfte at der ikke var nogen hund i nærheden, hvorfor de to sikkert heller ikke har ramt Enzo.

De sidste to skytter, har hver skudt 1 skud ind i såten på et stykke råvildt, og begge har ramt råvildtet som forender i skuddet.

Da Enzo kun er ramt af nogle få hagl, er der en sandsynlighed for at en af disse to skytter har ramt rådyret, men at randhagl er forsat bag dyret og har ramt Enzo som kan have været i granerne et stykke bag dyrene, hvorfor skytten måske slet ikke er vidende om at have ramt hunden.

En af de to jægere melder sig nu, og siger at han godt vil tage ansvaret for at stå bag anmeldelsen af ulykken til Dansk Jagtforsikring.

Dette hjælper mig videre i denne ulykkelige situation, og jeg takker selskabet for deres medvirken i opklaringen, og jeg ønsker alle en forsat rigtig god aften. Stemningen som ellers har været trykket letter straks, og det ender med trods alt at blive en god aften.

Konklusionen af uheldet er, at det kan være en svær opgave at stå på en jagt, hvor der opstår et uheld. Dette uanset om det er en person, en hund eller genstande der bliver ramt af en jæger.

Når uheldet sker, er det vigtigste selvfølgelig at få situationen under kontrol og stoppe ulykken. Det kan ske både ved hjælp af førstehjælp, tilkaldelse af hjælp i form af læge, dyrlæge, ambulance eller hvad situationen måtte kræve.

Dernæst er det vigtigt hurtigt at få et overblik over, hvad der er skyld i ulykken. Så vidt muligt at finde den eller de ansvarlige jægere, eller hurtigt få indkredset til en snæver gruppe, hvem der kan være ansvarlige for uheldet.

Dette både for de som bliver ramt af uheldet, men også af de jægere som er uskyldige. Der er ingen grund til at alle skal have dårlig samvittighed eller skyldfølelse.

For den eventuelle efterfølgende efterforskning af uheldet, kan det også være en fordel hurtigt at få et overblik og lave en kort rapport over deltagere, hvem der har afgivet skudt, placering af jægere osv.

Tilbage er nu at få afklaret med Dansk Jagtforsikring, hvor stor erstatning der gives for en fantastisk jagthund med stor erfaring og jagtiver. Jeg tror desværre ikke erstatningen kommer i nærheden af, hvad det koster at anskaffe en tilsvarende hund.

Vigtigt er også hurtigt at finde en tilsvarende hund, til januars mange opgaver både i ind og udland, hvor det var planlagt at Enzo skulle jage med vildsvin, kronvildt og andet vildt. Det bliver ikke nemt.

Med ønsket om et rigtigt godt nytår til alle, og håb om at andre aldrig måtte komme til at stå i samme situation.

Kærlig hilsen
Thomas

Add Your Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *